Velkommen til
Politikompagni 2730A
Om os
I spændingsperioder og i krig
har politiet ikke mulighed for at indkalde reserver til større
opgaver. Politiet er heller ikke uddannet eller udrustet som en
egentlig kampenhed med mulighed for større slagkraft og
rækkevidde. Dette og politiets indhøstede erfaringer under
besættelsen forstærkede behovet for oprettelse af særlige
enheder til støtte for politiet.
Dermed var grundlaget skabt for oprettelse af hjemmeværnets
politikompagnier. Det første politikompagni var en realitet i
1950. Antallet af politikompagnier er i dag 71.
Politikompagnierne yder politiet assistance i fredstid, i krise
og i krig. Hjælpen ydes som almindelig hjælp, katastrofehjælp og
særlig hjælp. Se under opgaver.
|